Økologisk
100 % ren rå-lakrids
Ægte calabrisk rå-lakrids fra ”støvlespidsen” af Italien
Den ægte calabriske lakridsrod dyrkes kun i Syditalien, og det særlige ved netop denne lakrids er dens markante lakridssmag. Man kan smage lakridsroden. Lakridsproducenten har patent på den fine og intense lakridsrodssmag, og vores 100 % rene og økologiske Kingfisher rå-lakrids er fremstillet udelukkende af denne calabriske lakridsrod.
Det er rod-udløberne fra lakridsplanten Glycyrrhiza
Glabra, en halv meter høj staude, der anvendes. Roden har en sød smag på grund
af indholdet af 5-7 % glycyrrhizin (der er 50 gange så sødt som sukker), og
rødderne - der kan blive 7-10 meter lange og være op til 3 cm tykke - er klar
til at blive høstet efter tre-fire år. Man tørrer, presser og knuser rødderne,
der ud-dampes, og saften koges ind til rå-lakrids.
Lakridsroden er en meget
anvendt lægeplante, som vokser i Middelhavsområdet. Den indeholder mange
vitaminer fra B-gruppen foruden stoffet glycyrrhizin.
Kingfisher rå-lakrids nydes i ganske små stykker -
Økologisk 100 % ren rå-lakrids.
Lakrids bruges i f.eks. hostesaft, har været kendt siden
oldtiden og har haft og har stadig stor betydning som medicinsk plante. Der er
fundet lakrids i Tutankhamons grav i Egypten (altså fra cirka år 1350 f. Kr.),
og lakrids blev anvendt som lægemiddel i Kina for 5000 år siden. Også de gamle
grækere kendte for cirka 2500 år siden til lakridsen og gjorde brug af den.
Lakridsroden kommer oprindeligt fra Mellemøsten, den gror vildt
og dyrkes i lande som Italien, Spanien, Indien, Iran, Rusland, Uzbekistan,
Tyrkiet og Kina. Lakridsplanten har smalle kløver-agtige grønne blade og flotte
rødlige ærte-blomster. Planten kræver sol samt god og let jord.
Ordet lakrids kommer fra latin liquiritia, dannet af ordet
for væske liquor og det græske glykyrrhiza, der betyder sødrod (glykys = sød og
rhiza = rod).
Ren lakrids økologisk 70 gr
Ingredienser | |
---|---|
Ingredienser: 100% Ren lakrids. Indeholder lakrids. Personer, der lider af forhøjet blodtryk, bør undgå for stort indtag. |
Om produktet | |
---|---|
Varenr. | 420 |
Varenavn | Ren lakrids økologisk 70 gr |
EAN nummer | 5707360004208 |
Oprindelsesland | Danmark |
Nettovægt | 70gr. |
Nærringsindhold | |
---|---|
NÆRRINGSINDHOLD PR. 100g | Energifordeling i varen |
Energi | 659/152 |
Fedt | 0 g |
- heraf mættede fedtsyrer | 0 g |
Kulhydrater | 26 g |
- heraf sukkerarter | 6 g |
Kostfibre | 1,8 g |
Protein | 12 g |
Salt | 0,03 |
Udvidet produktinformation | |
---|---|
Mærkning | Økologisk |